Nyhedsbrev juni 2019

Grønne spirer

Vi er i mål med vores Grønne Spirer projekt og dokumentationen er sendt ind til Friluftsrådet. Jeres børn har i dette forår fået flere naturoplevelser både på legepladsen og på ture ud af lågen. Vi glæder os til at fejre, at vi nu er Grønne Spirer institution sammen med jer ved vores sommerfest fredag d. 14. juni kl. 15.00-18.30. Husk tilmelding i husene.

Sommer og vejr

Sommeren er lunefuld i år og det er vigtigt, at I som forældre sørger for at jeres barn har det rette tøj med i forhold til vejret, nogle dage er der brug for en ekstra trøje og regntøj, andre dage er det på med solcremen fra morgenstunden, solhat og sommertøj.     

Pædagogisk tilsyn

I maj måned har vi afholdt pædagogisk eftermiddag for vuggestuen og børnehavens medarbejdere hver for sig. Tusind tak til alle jer forældre, som har hentet børn tidligt den dag hvor vi havde brug for det.

Legeplads

Med hensyn til byggeriet er byggepladsen nu etableret, som meddelt på Tabulex kan det give trafikale udfordringer resten af året. I vil løbende blive informeret, når der er nyt.  

Personale 

På personalesiden er Pernille O ansat som ekstra medarbejder indtil 31. august, Pernille er primært i børnehaven.

Louise er ansat som ekstra medarbejder indtil 31. august, Louise er primært i vuggestuen.

3. juni begynder Gitte i Jordbærhuset. Gitte skal være barselsvikar for Simone som går på barsel i forlængelse af hendes sommerferie i juli måned.

Sommerferie 

Inden længe er det tid til sommerferie og i Firkløveren holder alle medarbejdere ferie på skift i ugerne 26-33. 

Det er en stor hjælp for os hvis I giver besked i husene om, hvornår at jeres barn holder sommerferie, mange af jer har gjort det på Tabulex, tak for det.

Tilsynsrapport 

Vi er af vores Center ledelse blevet bedt om at lægge vores rapport fra pædagogisk tilsyn på vores hjemmeside og på Tabulex. Hvis I har spørgsmål til rapporten bedes I komme til ledelsen/Jette. Hvis I har spørgsmål til Slagelse Kommunes tilsynsmodel bedes I kontakte en af de pædagogiske konsulenter i Kommunen.  

Sommerfest 

Sæt et stort kryds i kalenderen fredag d. 14. juni – Vi holder sommerfest og hejser det Grønne flag.

Sidst men ikke mindst, er I som altid velkomne til at spørge hvis I er i tvivl om noget. 

Med ønsket om en rigtig dejlig sommer til jer alle og på glædeligt gensyn efter sommerferien/ ledelsen i Firkløveren/Annika og Jette